Gode råd når du går til koncert

 
21-10-2011
Gode musikråd

Her er en masse gode råd, som du bør følge, hvis du skal til koncert.

Drik masser af væske
Drik masser af væske uden alkohol inden og under koncerten. Der kan være meget varmt at stå så tæt, som man gør til en koncert, så man mister meget væske.

Kom i god tid
Kom i god tid til koncerterne, hvis du vil have en god plads.

Overvej hvor du vil stå
Du skal være klar over at, hvis du vil stå helt fremme, så står man meget tæt, og folk maser. Det kan virke voldsomt at stå forrest ved en koncert.

Find flugtveje
Før koncerten går i gang, skal du finde de flugtveje, du kan bruge, hvis der sker noget, der gør at man skal hurtigt væk.

Undgå publikumsbølger
Deltag ikke i publikumsbølger, slamdance eller løbekæder. Der kommer tit nogen til skade ved det.

Undgå crowdsurfe
Lad være at crowdsurfe eller opfordre til, at andre gør det. Der kommer tit nogen til skade ved det.

Opfør dig fornuftigt
Lad være med at følge opfordringer fra kunstnerne, scenens konferencier eller medlemmer af publikum til en opførsel, som kan bringe dig eller personer i din nærhed i fare.

Stol på dine instinkter
Hvis du føler dig utilpas med situationen, så skal du ikke ignorere det. Det er et personligt alarmsignal om, at noget farligt måske er under opsejling, så skynd dig at komme væk.

Pas på hinanden
Hjælp de folk, du kan se har det dårligt. Giv plads og hjælp med til at tilkalde en vagt.





 
 
Find information om: musik musik tips Musik guide Alt om musik musik portal musik forum
(Hovedkategori: Gode musikråd)